Elsker marsvin - og kvalitet!

MarsvineSpecialisten fokuserer på spændende og funktionelle produkter, der forbedrer og stimulerer et sundt marsvineliv: 'mit bur er min hele verden, så gør dig umage med indretning og aktivering, kære menneske'. 

Jeg har haft marsvin som barn og var med til at stifte Dansk Marsvineklub i 1984, da jeg var 15 år. Det blev til mange spændende år som bestyrelsesmedlem, kasserer, dommer, redaktør og alle de andre kasketter, jeg havde på som frivillig. 
 
 
 
 
Fra midt 80'erne har jeg været opdrætter af en race, der hedder abyssinier, som for mig er en ideel og virkelig sjov race marsvin - de er aktive og agile med temperament, og så er det en stor faglig udfordring at få hvirvler og kamme til at sidde i et bestemt symmetrisk mønster. 
 
Jeg har omkring 30 voksne marsvin i mit opdræt og et skiftende antal unger. Jeg afprøver gerne nye metoder og produkter på mine egne dyr, så de er 'testet og anbefalet af marsvin'. Personligt synes jeg om kvalitet, bæredygtighed og omtanke, og jeg prøver at finde det bedste i ind- og udland til mine små kunder og deres mennesker. Jeg håber, du synes om kollektionen - og har du gode idéer til produkter, jeg ikke lige har fundet endnu, må du meget gerne sende mig en besked. 
 
God shopping fornøjelse! 
 
Bedste hilsner fra Gitte Sjørslev